Så er alt det grønne fjernet i Grøndal MultiCenter
Det er unægteligt et trist syn, når man træder ind i Grøndal MultiCenter i dag. Alt det grønne er fjernet – brutalt revet ned, og tilbage står de grå og triste betonvægge. En totalt tåbelig beslutning som virkelig har ramt mange af dem, der regelmæssigt besøger det populære center.
Efter sigende er det en enkelt person indenfor kommunen, som over skrivebordet og med nogle kalkulationer foran sig har besluttet, at det ikke ville kunne svare sig at bevare den grønne beplantning. Det ville være for kostbart, mente vedkommende. Så nu står kun bedene tilbage, og dem er der mange, der håber på bliver bevaret. Sker det vil der være en mulighed for at plante noget nyt eller sætte plantekasser op. Det kunne være et lille plaster på såret.
Netavisen fik en snak med flere af de gæster, der var i centret onsdag formiddag, og de udtrykte alle stor sorg og ærgrelse over, at det grønne var væk. – Det er jo en ren skandale, var det gennemgående udtryk fra stort set alle sammen.
Vil man klage over det skete og kæmpe for at bevare bedene, kan man skrive til kommunen. Men det bliver allerede besværligt, når man forsøger, for der er formularer, der skal udfyldes først, og der står de fleste af. Det nemmeste ville være en mailadresse, man bare kunne skrive til, og hvorfra man så sørgede for at levere protesterne til rette sted.
Man er i fuld gang med at hugge de gamle klinker op, som har ligget der siden 1965. Som man kan se er bedene endnu ikke fjernet.
Her kan man skrive til, hvis man ønsker at give en kommentar til “hærværket” mod det gamle hæderkronede center:
Da beslutningen vedr. beplantning er truffet af Kultur- og Fritidsudvalget, skal henvendelser rettes dertil.
Der kan findes kontaktinfo på alle medlemmerne af udvalget på dette link: Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Alternativt er der en kontaktformular til udvalgets sekretariat på dette link: Kultur- og Fritidsudvalgets opgaver | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Her er dem man kan klage til vedr. “hærværket” i Grøndal MultiCenter – men vent ikke for længe – arbejdet er i fuld gang !
For at gøre tingene meget nemmere, har netavisen fundet frem til de personer, som sidder i Kultur- og Fritidsudvalget. Er man ked af ransagningen af alt det grønne i Grøndal MultiCenter, så skriv til personerne som vi her giver mailadresserne til:
borgmesterenKFF@kk.dk – Radikale venstre
Bente_Moller@kk.dk – Enhedslisten
Frederik_Kronborg@kk.dk – Enhedslisten
Stine_Toft@kk.dk – Enhedslisten
Jonas_Bjorn_Jensen@kk.dk – Socialdemokratiet
Lea_Friedberg@kk.dk – Socialdemokratiet
Karina_Bergmann@kk.dk – De Konservative
Kashif_Ahmad@kk.dk – Radikale venstre
Klaus_Mygind@kk.dk – Socialistisk Folkeparti
Louise_Theilade_Thomsen_@kk.dk – Venstre
Niels_Peder_Ravn@kk.dk – Nye Borgerlige
Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget _ Københavns Kommunes hjemmeside
Men vent ikke for længe – arbejdet er i gang i MultiCentret