Så er der redt op til håndboldbraget lørdag mellem Stadion - SUS Nyborg

Endnu engang kunne man godt have brugt resteniler og smøger i ECV-hallen, da IF Stadion tirsdag aften besejrede Furesø Håndbold med 20-19. Det var den anden sejr indenfor kort tid på hjemmebane – med bare et enkelt mål !

Der blev gået til makronerne i begge forsvar, og vi skal langt tilbage for at opleve en kamp med så få mål

Foto: Thomas Løser

Men knebne sejre eller ej, så har Stadion gjort sit til det ultimative håndboldbrag i ECV-hallen lørdag eftermiddag mellem de to oprykningskandidater. Det bliver en ren forbudt for børn kamp, og vil man overvære topopgøret, skal man nok være på stikkerne. Kampen spilles kl. 16.00 !!

Stadion førte undervejs med 6-2, men så blev Michael Jensen mandsopdækket, og det slog hjemmeholdets spil i stykker. Dog stod det 12-8 ved pausen.

Man kan sige, hvad man vil. Vinde uden at spille optimalt er også klasse. Så nu må der være lagt i kakkelovnen til mødet mod SUS Nyborg, som for øvrigt også er en revanche for efterårets opgør. I oktober vandt fynboerne 33-30 efter et brag af en kamp mellem to stærke mandskaber.

Glæde hos Stadion spillerne efter sejren, men alle var enige om, at det holdt hårdt

Begge hold har 31 point, og Stadion har den bedste målscore. Men da Nyborg vandt den indbyrdes kamp, betyder det, at de er placeret på førstepladsen.

Endnu !!!!