Så er det igen tid til hyggelige cykelture i Brønshøj

Et lokalt netværk af seniorer begiver sig ud på fælles cykelture hver torsdag. Nye interesserede er velkomne til infomøde og en kort cykeltur tirsdag d. 24. august og torsdag d. 26. august kl. 10-12.

Er man over 65 år, har en cykel og har lyst til sociale cykelture i fællesskab med andre? Så er DGI og Københavns Kommunes Cykelfællesskaber for seniorer måske noget.

Det er gratis at cykle med og alle er velkommen. Det er en god måde at knytte nye venskaber og få fælles oplevelser på. Og så øger det både den fysiske og mentale sundhed at cykle sammen. Cykelfællesskabet cykler hver tirsdag og torsdag kl. 10, og alle ture er med afgang fra Kulturhuset Pilegården på Brønshøjvej 17. Efter turene samles deltagerne om kaffen inde i Kulturhuset Pilegården.

Har man spørgsmål, så kontakt Mette Baastrup i DGI på tlf. 30 57 21 58 eller på mail mette.baastrup@dgi.dk