Sådan skrev Kolding Folkeblad om Brønshøj efter et besøg i 1904

Brønshøj blev i 1901 indlemmet i Københavns Kommune. På det tidspunkt var Brønshøj stadig præget af landbrug. Allerede få år senere var indbyggertallet blevet fordoblet og Brønshøj var så småt ved at miste sit landsbypræg. Kolding Folkeblad bragte den 18. oktober 1904 dette stemningsbillede fra landsbyen, der mindre end 4 år efter indlemmelsen var på vej til at forsvinde. Netavisens gode ven Finn Olsen har igen været i de gamle arkiver, hvilket vi siger tak for.

Vi citerer den interessante artikel, som må have været en stor oplevelse for den jyske journalist at lave.

På samme tid, som man vinder nyt land ved København ved udtørring af et betydeligt areal ved Kalvebodstrand, står Brønshøj Københavns yderste kvarter mod nordvest, i den stærkeste vækst.

Straks da landsbyen lagdes ind under København, spændte man den fast til byen med de elektriske sporvognstråde, og siden dette skete, føler Brønshøj sig som det, den er: en del af Danmarks hovedstad.

Og storbyen breder sig bestandig. Ude i Brønshøj ligger nu ny, afstukne, snorlige gader, hvor 4-etages bygninger hovmodigt ser ned på de på stakkels stråtækkede huse, der endnu er tilbage. Brolægningen, gasbelysningen og vandledningen er der, landsbyens tid er snart forbi.

Med det er dog kun det halve af Brønshøj By, der er undergået den moderne forandring. Fra sporvognens endestation ud for kroen og mod nord er Brønshøj endnu så vidt sig selv, at den har bevaret sine landlige, små hvidkalkede, stråtækkede husmands- og arbejderhuse.

Men nu begynder man også her at skeje ud for at tækkes de københavnske gæster. På døren til hvert andet husmandshus står malet: Dame-Kafé, og konen har ved at stille alle sine kære potteplanter ud til pynt på ”naturbordene” i den lille have udleveret den sidste rest af sin ejendom til gæsternes ubarmhjertighed. Det er også et bedrøveligt syn at se de grimme ølplakater klinet op imod husets ene hvide væg. Men hvad forlanges der vel ikke, at man skal gøre for de kære gæster og deres skillinger….

København er det store forbillede; selv om man ikke til dato har nået at rive hele Brønshøj ned og bygge kaserner op på tomten, så må man dog ligne byen, man hører til; et sted hvor man bager brød, kan virkelig ikke længer kaldes bageri; nej, det må hedde brødfabrik. Det lyder da af noget.

Den eneste, som ikke lader sig rive med i al denne hæsblæsenhed, er den kønne, røde landsbykirke. Den ligger lidt tilbage fra vejen, omgivet af grønne haver og hække. Præstegården er naturligvis bygget om, og skolen; de er opførte i den sædvanlige ensformige stil, forbeholdt den slags officielle bygninger.

Brønshøj Kro og Brønshøj Tivoli, der ligger lige over for hinanden, på hver sin side af landevejen, er de skarpeste konkurrenter. I kroen hører man, at tivoliet aldeles intet byder til adspredelse for de enkelte, der muligvis falder ind i haven, skønt der om sommeren er både karrusel og kraftprøve. Og ovre på den anden side hedder det, at kroen er et af de kedeligste steder, men kan tænke sig. – Der imidlertid den fordel ved kroen, at den skaber sig mindst. Dens have er meget indbydende; tilmed forklarer værten, at han gør alt muligt for at få gode oplæsere og god koncert herude om helligdagene.

Men det er heldigvis ikke alene kromanden, der tænker på beboernes åndelige behov. Vi finder således en plakat, hvorpå Københavns Kommune meddeler, at der fra 1. oktober i Brønshøj er oprettet en kommunal folkebogsamling med udlåningssted i skolen. –

Vi går videre gennem gaden, ad København til. Hver ”gade” har sit klingende navn, enten det nu er en gade, eller kun en simpel markvej. En halv snes sideveje er allerede fuldstændig bebyggede og ligner aldeles gaderne i selve storstaden.

Så kommer vi til en plads, som udmærket kunne hedde Brønshøjs Runddel; her er grænsen mellem den bebyggede del og markerne tydeligt. Til runddelen kommen en særdeles flot vej ude fra Nordvestvejs forlængelse, der hedder Borups Alle. Her er fliser på spadseregangen og en cykelsti, der vil være en fryd for enhver hjulrider.

Vi nævnte markerne. Der er nemlig endnu store marker imellem Brønshøj og Frederikssundsvejskvarteret. Men fra begge sider nærmer Bygningsrækkerne sig stadig hinanden, så ret længe vil det vist næppe vare, førend markerne og engene er dækkede med sten. Bygherrerne spekulerer og nivellerer; hvert øjeblik træffer man en af dem inde på marken.

Brønshøjs befolkning for formeret sig med 100 pct., siden den kom til at høre under København. Dette faktum lyser for alle driftige forretningsmænd som en stjerne over den nordvestlige himmel.

De gamle billeder er hentet fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.

netavisen 12. december kl. 9.30