Idéerne har været mange undervejs, engagementet stort og opbakningen fra det meste af bydelen har været overvældende.
– Vi er simpelthen så glade og stolte over det program, vi har fået stablet på benene, siger Litte Søndergaard, som er en af de lokale initiativtagere. – Vi har mødt så mange skønne mennesker på vores rejse med det her projekt.
Husum Boldklub har solgt næsten 60 loppestande, og dagen igennem vil Husumparken være fyldt med forskellige aktiviteter og underholdende indslag.
– Vi håber jo selvfølgelig at vejret bliver skønt, og vi har sørget for, at ingen skal gå sultne eller tørstige gennem Husumparken på lørdag, tilføjer Iben Johnsen, bestyrelsesmedlem i Husum Boldklub. – Der vil være både salt og sødt, forskellige lækre sager fra grillen og selvfølgelig masser af kolde drikkevarer”.
Læs mere om arrangementet på Husum Summers facebookside
Seneste meldinger fra DMI tyder på solskin og 25 grader !