En gammel husumdrengs barndomserindringer til 2700-netavisen (12.del)
Vi har fra en gammel husumborger, Tonny Rosendahl Larsen fået lov til at bringe hans erindringer fra barndommen i det gamle Husum. Det er en meget hyggelig og interessant fortælling om en tid, hvor alting var helt anderledes end i dag. Hver uge vil vi bringe et afsnit af den ganske lange beretning.
I dag er vi nået til: Fattigdom (2) og H/F Birkevang
Hver gang farmand skulle hente understøttelsen, gik vi til Herlev – 3 kilometer, hentede penge og tog bussen hjem.
Når det var snevejr, blev de arbejdsløse sendt ud på snekastning. Det var efter, at sneplove havde kørt på vejene. Så skulle sneen ”kastes” op på lastbiler, der så kørte det i havnen, eller i mosen.
Vi kunne dog få offentligt lån: Skatten gik man selv ned og betalte på et rodekontor. Vores rodekontor var på Bellahøj, i Parkstykket, så vi tog sporvognen der ind – og gik hjem. Man blev sat i skat to år tilbage. Hvis man ”glemte” at komme en måned, var der lidt mere til at forsøde tilværelsen med, men regningen udeblev ikke, så det var en dårlig løsning. Omkring 1967 blev min far alvorligt syg og kunne ikke arbejde mere. Han blev derefter tilkendt invalidepension. Hans sidste arbejde var på Løvens Kemiske Fabrikker, hvor han gik inde i de store kedler og bankede rust. Dengang kendte man ikke til åndedrætsværn, hvilket ellers ville have givet ham en bedre alderdom. Hans bronkitis var meget slem, og han kunne til sidst ikke komme uden for en dør, uden der var ca. 20 graders varme, og han hostede konstant slim op, til han døde i februar 1971.
H/F Birkevang
I 1960 ”købte” vores forældre et lille hus i Haveforeningen Birkevang. Købte og købte er dog så meget sagt, men det blev en herlig tid, som jeg ser tilbage på med stor glæde.
Min mor var som tidligere nævnt husmorafløser, som det hed dengang, i dag er det social og sundhedsassistent.
Hun kom ud til en ældre og svagelig dame, der havde det pågældende hus, og denne dame kunne næsten ikke se og næsten ikke høre. Hun var barnløs og enke, og ville meget gerne have en pensionistbolig eller aldersrentebolig, som det hed dengang, og det var næsten helt umuligt i København. Min mor syntes, det var synd for hende, for haven lignede et vildnis, for den havde hun også opgivet. Min far hjalp med haven, der kom til at blive helt nydelig, og min mor tog i sin fritid op på Rådhuset i København og talte Fru Johansens sag. Enden på sagen blev, at min mor gik til overborgmesteren og fru Johansen fik sen alderrentebolig i Utterslevgård. En lille moderne etværelses på 2. sal.
Det var bedre end ingenting, selv om hun ikke kunne komme op og ned af trapperne ved egen hjælp. Når jeg skriver ”købte” dette lille hus på dengang ca. 40 kvm. så foregik det på den måde, at mine forældre kunne låne til udbetalingen. Prisen var 14.000.- og afdragene blev betalt i naturalier, dvs. vi købte mad og andre fornødenheder én gang om ugen til bedste, som vi kaldte hende. Det beløb vi havde købt ind for blev sirligt ført ind i en lille bog og fratrukket det skyldige beløb
Huset var meget lille, med et bitte køkken, et ultra lille værelse, som Flemming og jeg delte og far og mor i stuen.
Toilettet stod i et udhus, og bad var en by i Rusland. Huset stod på lejet grund (ca 500 kvm.)
(”Vores”hus oprindeligt inden det blev pudset fra 1927 og det er fru Johansen (Bedste) foran huset)
Min far udbyggede det lidt, så Flemmings og mit værelse – (vi delte) – blev til at være i, med to enkeltsenge og et skrivebord , samt klædeskab. I stuen var der et dæktøjskab, en sofa og et sofabord og en petroleumsovn.
Vi udbyggede så med et ”soveværelse” til min far og mor, lige med plads til to senge og ikke mere, det var i det gamle brændeskur. Det var for øvrigt det første, der blev lavet.
Køkkenet var så lille, at man skulle ud i haven for at skifte mening, men med tiden blev det til et helt fornuftigt spisekøkken, ligesom min far flyttede toilettet til en tidligere mellemgang, hvor der også blev installeret en bruser. Det var én af de første ”telefonbrusere”, og det gamle toiletrum blev til opbevaringsrum for grøntsager.
Min far byggede samtidig også et cykelskur, hvor hans knallert også kunne stå samt en fliseterrasse, der ikke var nogen skønhedåbenbaring. Der havde vi petroleum i en gammel olietønde.
fortsættes næste søndag