En gammel husumdrengs barndomserindringer til 2700-netavisen (2. del)

Vi har fra en gammel husumborger, Tonny Rosendahl Larsen fået lov til at bringe hans erindringer fra barndommen i det gamle Husum. Det er en meget hyggelig og interessant fortælling om en tid, hvor alting var helt anderledes end i dag. Hver uge vil vi bringe et afsnit af den ganske lange beretning.

I dag følger 2. afsnit:                               Samtrafikken                                    

Trafikken i Husum bestod af – som tidligere fortalt  – linje 5 fra 1924, der blev kørt af samme materiel, som ses kørende på den senere linje 11. Der var kun  drift med hvert andet vogntog, og det var ikke ret meget. Min mormor og andre ældre husumboere, jeg har talt med fortalte, at man måtte spadsere til Brønshøj Torv for at kunne benytte sporvognen. Det skal siges, at Frederikssundsvejen ikke var noget at prale af – den var i 1800 tallet ét hjulspor. Men den blev da  senere en bedre vej, og man kunne køre én eller anden form for ruteautomobilkørsel mellem Nørrebro-Utterslev-Brønshøj-Husum-Herlev-Ballerup.

Da linje 5 blev udvidet til at køre hele dagen (alle vogne) blev det en stor succes, og man måtte senere udvide driften. 

Efter krigen, tror jeg nok, jeg har ikke selv oplevet dette, men jeg ved da med sikkerhed, at i 50erne blev Københavns Sporvejes ældste materiel sat ind. De gamle Engelhardtvogne fra før Ruder konge var spar to blev indsat. Når andre klager over gammelt togmateriel, skulle man bare prøve de kreaturvogne, der kørte på linje 11. Men O.K. man havde ikke andet at bruge. Under krigen blev alt sporvognsmateriel brugt og planer om nyt blev skrinlagt. Der kom de nyeste Boogievogne, store moderne sporvogne fra 30erne, samtidig med at sporvejenes værksteder  selv lavede nogle vogne, af ophuggede gamle vogne. Disse gjorde udmærket fyldest, selv om de hoppede og dansede på sporene. De kaldedes ”swingpjatter”.

De sporvogns/ og buslinier, jeg ved har kørt i Husum er:

Linje 5: Fra Husum – Nørrebro- Nørreport – Gammeltorv – Langebro- Italiensvej – Sundbyvester – Formosavej.

Da linje 5 ikke kom til Rådhuspladsen opstod der et behov for en linie  mellem Husum og Rådhuspladsen og det blev

Linje 11: Husum – Frederikssundsvej – Brønshøj Torv – Godthåbsvej – Forum –Rådhuspladsen – Vesterbrogade – Hovedbanegården – Enghave Plads og Kongens Enghave.

Da linje 11 ophørte, blev linje 5 atter eneste sporvogn, men fik senere følgeskab af linje 7 fra Husum – Kgs. Nytorv.

Af busser kørte der linje 22 fra Frederikssundsvej/Husumvej – lige overfor Gamle gadelandet til Vanløse – Vigerslev og Kgs. Enghave (Mozarts Plads). Der var også en lille sjov linje 44, som kørte fra Frederikssundsvej/Husumvej – ”Sløjfen” (som sporvognsendestationen  kaldtes) til en vendeplads på Novembervej.  Hele turen tog fem minutter, og det var en ren myldretidsrute. Enkelte busser betjente Gadelandet.

Herlev Ruterne havde deres grå busser kørende fra Husum – Herlev- Ballerup og Værløse med linje 150

– 151 til Hjortespring-Egebjerg-Ballerup  og 152 til Herlev- Hjortespring –Hareskovby – Værløse og Flyvestation Værløse.

I/S De forenede Rutebiler i Søborg kørte med linje 161 Husum – Gladsaxe Trafikplads- Kgs. Lyngby (Lyngby station).

164 Husum – Mørkhøj – Høje Gladsaxe-Søborg.

Lars Iversens De Blå Busser (blå/hvidstribede) kørte Husum – Islev –Islevdalssvej kvarteret –Jyllingevej – Vanløse med linje 137 og 136 Husum – Rødovre – Roskildevej – Vesterbrogade ved Zoo.

Husum havde også en station, der startede som trinbræt, dér hvor jernbanen krydser Islevhusvej, den gamle udfaldsvej til Rødovre.  Det var Jernbanen København – Frederikssund, der var dampdrevet. Senere kom S-banen til Vanløse, så hed dampbanen Vanløse – Frederikssund, og senere blev S-banen forlænget først til Herlev, senere til Ballerup (og sidst helt til Frederikssund) Da S-banen kom til Herlev, blev Husum også en S-tog station, og forbindelserne meget fine

I dag er der ingen sporvogne, men et hav af forskellige busruter, der snart sagt kørte alle vegne.

                            Da jeg i 60erne skulle med bus i skole, kørte De Blå Busser til Islev (137) én gang i timen – men det var kun i dage med kraftig sne, ellers var de 4 kilometer til Statens pædagogiske forsøgscenter på cykel.

Når min mor og jeg én gang om ugen i 60erne skulle på besøg i Utterslev, tog vi sporvogn den ene vej og gik de 4 kilometer hjem. Da min far var arbejdsløs og gik på fagforeningen for at få penge i 50erne (bistandshjælpen eksisterede ikke), gik vi  til Herlev (3 kilometer) og tog bussen hjem.

Foto: Erik V. Pedersen copyright

Her et billede, der  er taget i 50erne . Billedet viser en gammel linje 11, ved  ”Sløjfen” i Husum – det hedder også Husum Torv. Bag ved ses en linje 5 bestående af en boogievogn fra 30erne samt en ”Swingpjat” bivogn fra 40erne. En sådan sammensætning kaldte man en ”amagermad” . Københavnerne havde det med at kalde mange ting ved øgenavne.

Denne gamle vogn havde træbænke, der var langsgående, så man sad ikke specielt godt, og der var stropper, man kunne hænge i, hvis siddepladserne var optaget. Der var rigtig koldt i for- og bagende, for der var ingen yderdøre. Personalet på disse vogne var udstyret med huer, halstørklæder og vanter samt stor overfrakke om vinteren. Vognstyreren sad ikke  særlig behagelig på sin ”pind”, for det var faktisk, hvad han sad på. Nærmest en cykelsaddel. Til gængæld havde hans kolleger i bagenden, – konduktøren ved bagdøren – intet at sidde på. Han stod op på hele turen.  Den slags skulle man ikke tilbyde medarbejdere i dag. I boogievognene var det anderledes, her er et billede af én af slagsen fra et optog i forbindelse med nedlæggelsen af sporvogne i 1972 den sidste  linje   5.

Fortsættes …