Hyggelig lokal sommerhistorie: Vognmanden i Bavnevangen, (3. og sidste del)
Vi bringer her 3. og sidste del af 3. bidrag fra Lokalhistorisk Selskab. Afsnittet hedder Konfirmation og er taget fra bogserien “Erindringssamtaler fra Brønshøj og Husum”..
Fortalt af Edel Glistrup, datter af vognmand Glistrup i Bavnevangen, 1997 til Svend Olsen.
Konfirmation.
Jeg skulle konfirmeres og fik syet en fin hvid kjole og en blå andendagskjole. Til hverdag havde jeg fletninger, men til konfirmationen fik jeg lavet slangekrøller. Præsten som konfirmerede mig, var pastor Hamann (Han var nu kun kapellan, red). Det var vores præst. Selvfølgelig var det i Brønshøj Kirke, der er vores kirke. Mine to ældste børn er døbt og konfirmeret der, ja også den yngste er døbt der, men hun blev konfirmeret i Lundehus Kirke. Senere, da hun blev gift, var det i Brønshøj Kirke, og da deres lille pige skulle døbes, foregik det selvfølgelig også i Brønshøj Kirke.
Min konfirmationsfest blev holdt hjemme. Min mor havde skrevet en vældig god sang, som jeg næsten kan udenad. Jeg har den endnu. Da jeg blev født, fik mine søskende lov til at gå i Brønshøjparken med madpakker. Det måtte de ellers ikke, men de kunne ikke være hjemme, når mor skulle føde. Jeg har et foto, som Ejnar har taget af mor kl.12 den dag jeg blev født. Mor fødte alle sine børn, som man smutter mandler, har jordmoderen sagt til mor.
Besættelsen.
Jeg var en stor pige, da tyskerne besatte Danmark. Vi unge var lidt bange, når vi gik på gaden og mødte de tyske soldater, for vi måtte ikke stå flere sammen på gaden. Ellers gjorde de os faktisk ikke noget. Det jeg husker bedst var under generalstrejken. Vi havde ikke ret meget vand i hanerne, så vi gik ned i Brønshøjparken og hentede vand i søen til at skylle ud med i toilettet. I Degnemosen sad folk f.eks. på bredden og vaskede tæer. Om sommeren satte mor store glasballoner ud i solen med vand i. Vandet blev så varmt, at vi kunne bruge det til opvask. Vi skulle spare på gassen. Ja, man lærte at klare sig. En dag var jeg med andre unge på Brønshøj Torv. Der var bygget barrikader. Pludselig kom tyskerne. Så vi løb op i en opgang og ringede på døren til nogle mennesker, vi slet ikke kendte. Vi kom ind, og lidt efter løb vi ned ad deres køkkentrappe og over til kirkegården. Derefter ned ad villavejene og hjem. Pu-ha, det var næsten som at lege røvere og soldater. Men nu var det desværre alvor. Der var også spærretid. Om aftenen måtte vi ikke gå ud på gaden. Jeg besøgte alligevel mine venner, for vi kunne gå gennem baghaverne uden at komme ud på gaden, så det gik alligevel. Så kom der tyske flygtninge. De tog vores skole og boede der. Jeg husker ikke hvor længe. Vi måtte ikke tale med dem. Nå, det kunne vi nu heller ikke, da vi ikke forstod tysk. Alligevel var vi nysgerrige, og der traf vi en ung pige. Hun hed Christel, og hun sang så dejligt. Det var: La Paloma, hun sang, så hver gang jeg hører den sang, kan jeg se Christel for mig. Det var for øvrigt der, jeg traf min første mand. Han var søn af skolebetjenten.
I perioder havde i udgangsforbud, så vi ikke måtte være på gaden om aftenen. Vi havde rationering, men jeg synes ikke, vi manglede noget, selvom det var småt med kaffe, sukker og smør, men vi klarede os. Så var der også generalstrejke. Vi fik ikke så meget gas til madlavningen, så far købte en lille ovn, som kunne stå på gasbordet. Den kunne vi brænde papir og træ i og så koge mad på den. Kartoflerne kunne stå og koge på kakkelovnen. En dag var jeg til fest i Menighedshuset. Pludselig mødte jeg min bror Børge. Jeg havde ikke set ham i flere år, jeg kunne ikke kende ham. Han havde fået et stort skæg. Det var fordi, han var frihedskæmper. Han havde boet i Sverige, og så skulle han gemme sig for tyskerne. Derfor denne maskering. Han kom hjem med sin svenske kone og en dejlig pige efter krigen. Min far var med til at hjælpe nogle jøder til at flygte til Sverige. En af disse familier gav far en nålepude med nipsenåle. Der var tegnet en jødestjerne på puden. Den fik jeg, og den har jeg haft i mange år.
Vaskedag.
Når der skulle vaskes storvask, var det altid mor, der vaskede vores tøj. Min bror Oves og fars tøj var meget snavset af koksstøv og lignende, så der stod mor og skrubbede på tøjet. Åh, hvor hun sled i det. Først ned i vaskekælderen i Tjørnevangen. Det var i kælderen under nr.4. Så fyrede mor op med papir og brænde under gruekedlen. Når tøjet var kogt, blev det trukket op med en stor træpind i vaskebaljen. Mor kunne stå bøjet over vaskebrættet i flere timer. Derefter skulle tøjet skylles i flere hold rent vand. Det var et meget stort arbejde. Så blev det igen slæbt hjem, og hvis det var godt vejr hængt til tørre i haven. Om vinteren blev det hængt op på loftet. Det var drøjt at slæbe det op ad stigen til loftet. Når det var tørt, blev det stænket, så det var klar til rulning. Det foregik ned i Tjørnevangens rullekælder. Mor rullede lagner, dynebetræk og lignende på store, tykke runde stokke. De blev lagt under rullen, som var en stor kasse med tunge sten i. Den kunne løftes med et håndtag og så sænkes ned igen, når tøjrullen var lagt på plads. Så fik jeg lov at trække rullen frem og tilbage ved at dreje på et håndtag med et stort hjul. Tøjet blev meget fint glat. Sommetider gik vi til Rullekonen med vores tøj. Det var en dame, der rullede tøj for andre folk. Stakkels mor, som sådan har slidt i det for vores skyld. Jeg kan godt forstå, at hun blev træt.
I Huset og uddannelse
Efter skoletiden kom jeg først i huset. Pyh-ha, det var drøjt. Fra kl.8 morgen til kl.20 aften. Gøre rent i en stor villa med 4 voksne og 2 børn. Vaske tøj, gå med hunden og meget andet for 35 kr. om måneden. Derfor holdt jeg kun i 3 måneder. Jeg er ellers ikke bange for at bestille noget. Herefter kom jeg i en børnehave på Hjortholms Allé. Jeg begyndte med en løn på 35 kr. om måneden, men jeg havde fri hver dag kl.17 og fri om søndagen. Senere steg lønnen til 50 kr. Det var mange penge dengang. Jeg var der i første omgang et år. Først var jeg bare ung pige i børnehaven. Jeg gav børnene havregrød eller øllebrød om morgenen. Der var mange fattige børn, der kom. Nogle kom inde fra Nørrebro og andre, nok de fleste, fra barakkerne på Utterslevvej. Jeg var meget glad for de børn. Vi sang morgensang hver dag og andre legesange.
Så gik vi tur. Gerne ned i Utterslev Mose, hvor børnene rigtig kunne boltre sig. Efter sådan en tur var de godt sultne og trætte. Så spiste de frokost. De havde selv madpakker med. Nogle af børnene havde nogle ordentlige humpler med, men de blev spist med stor appetit. Senere blev der lavet god varm mad til dem. Det var godt, for der var nok mange, som ikke fik ret meget hjemme. Når vi havde spist, skulle børnene sove middagssøvn. De havde været tidligt oppe, så der blev hurtigt ro over dem. Om eftermiddagen var de ude at lege på legepladsen. Senere arbejdede jeg der i lange perioder, både i børnehaven, på småbørnsstuen og i fritidshjemmet. På fritidshjemmet lavede børnene fine træarbejder ude i værkstedet. Der blev også lavet fastelavnsris og julegaver. Så blev det snart gå-hjem-tid, men inden da sang vi igen med børnene og læste små historier for dem.
På koloni
Når vi var på koloni, sov de store i store sovesale. Der var altid en voksen, som sov inde hos børnene. Så kom det spændende, om posten havde brev med til dem. Det havde han, men bare ikke til alle. Vi voksne syntes, at det var synd for dem, som ikke fik brev hjemmefra. Så vi skrev selv nogle kort og sagde, at det var fra deres far og mor. Børnene var små, de kunne ikke læse, men de blev glade, og så var der ingen forskel. Kortene blev sat op ved deres senge. Så lå børnene og hyggede sig med dem. Hvis nogen fik pakker med slik, blev det delt imellem alle børnene. Det var gode tider der. Senere gik jeg i gang med at læse til barneplejerske i en vuggestue. Derefter passede jeg et par børn i et privat hjem. Der måtte jeg ikke have herrebesøg på mit værelse. Jeg var forlovet, og selvfølgelig kom han og besøgte mig. Vi fandt hurtigt ud af, hvilke trin på trappen, der knagede, så der ingen opdagede noget. Forlovelsen holdt ikke, så jeg rejste til Norge og fik arbejde som barneplejerske i et privat hjem, hvor jeg skulle være indtil familien skulle på sæteren om sommeren. Jeg var glad for at være hos denne familie, men jeg måtte rejse hjem til Danmark igen. Så gik det sådan, at jeg igen traf min tidligere forlovede. Vi blev gift, men vi var fattige. Da vores datter var 2 år, gik det ikke længere. Jeg rejste med min pige til Norge igen. Min tidligere frue var blevet skilt og nu gift med sin ungdoms forlovede. De boede på en stor herregård. Der kom jeg så op og passede den lille pige, som jeg havde passet første gang jeg var i Norge. Efter nogen tid tog jeg hjem igen. Jeg flyttede nemlig sammen med min tidligere mand. Vi fik en søn sammen, men det gik heller ikke denne gang. Vi blev skilt og jeg tog til Norge igen. Denne gang havde jeg drengen med. Han fyldte 4 år, mens vi var der. Det var igen hos familien på herregården. Desværre blev min mor meget syg, så vi måtte hjem igen i løbet af et par måneder.