Hyggelig lokal sommerhistorie: Vognmanden i Bavnevangen(1)

2700-netavisen bringer her 1. del af en fortælling fra Lokalhistorisk Selskab. Afsnittet hedder Den engelske landsby, AAB – afd. 20, opført i 1923, og er taget fra bogserien “Erindringssamtaler fra Brønshøj og Husum”..  

                          Fortalt af Edel Glistrup, datter af vognmand Glistrup i Bavnevangen. 1997.

                                            Den engelske landsby, AAB – afd. 20, opført i 1923.

– Jeg er født på Tjørnevangen i Brønshøj i 1927 og er den yngste af en børneflok på 8. Min ældste bror, Ejner, er dødt i 1910. Rita, som blev født i 1912, døde af meningitis i 1917, så hende har jeg aldrig kendt. Og dog, så synes jeg at have kendt hende Rita, for jeg var ofte med på kirkegården med blomster til Ritas grav. Det er sikkert på den måde, jeg har lært at besøge familiens gravsteder, hvad jeg ofte gør. Jeg husker ikke så meget fra mine første år. Det er meget naturligt. Min ældste bror har fortalt, at vi flyttede fra Tjørnevangen, da jeg var omkring 2-3 år. Hele min barndom og ungdom boede vi i Brønshøj på Bavnevangen 22. Min bror Ejner blev født på Rigshospitalet. Far og mor var meget fattige, og da mor skulle føde, havde de fået besked på, at de skulle tage en vogn. De boede dengang i Præstøgade på Østerbro. De havde ikke råd til at køre, så de gik det meste af vejen og kørte så kun det sidste stykke. Det har min mor fortalt mig.

Det tidligste, jeg kan huske fra min barndom, er fra omkring 7-års alderen. Vi havde ikke badeværelse i mit barndomshjem. Om morgenen var der trængsel i køkkenet, hvor vi brugte et vandfad, når vi vaskede os. Vi varmede vandet på gassen.. Min mor stod op før vi børn, og om vinteren tændte hun op i kakkelovnen. Så var det hyggeligt at komme ned i stuen i varmen. På vores værelser var der ikke varme, så om vinteren varmede vi vores tæpper ved kakkelovnen, inden vi gik op i seng. Jeg havde en dukke, den hed Birthe. Dukken skulle lære at gå ned ad trappen. Der var 11 trin, husker jeg tydeligt, for jeg havde den vane altid at tælle trinene op til 1.sal i vores hus. Dukke Birthe ville ikke gå ned ad trappen, så hvad skete der. Jeg stod på hovedet ned ad alle 11 trin – av. Min mor var meget dygtig til at strikke bluser og strømper. Hun strikkede også til de fattige børn i sognet. Vi var ikke velhavende, men mine forældre havde selv engang, før jeg blev født, været meget fattige. Så da de fik det bedre, ville de også hjælpe andre, som de selv var blevet hjulpet engang. Når det var fastelavn, måtte mine søskende og jeg ikke gå ud og rasle. Jeg blev klædt ud som Rødhætte med en rød strikket nederdel, som mor havde lavet. Når de andre børn ringede på og sang, fik jeg lov at give dem en 2-ører eller 5-ører i deres raslebøsse. Det syntes jeg var sjovt. Da jeg blev større, fik jeg en veninde, som hed Betty. Vi legede med dukker og syede tøj til dem. Nede i flisegården i Tjørnevangen i Brønshøj spillede vi bold, legede skjul, sanglege og hinkede i hinkerude. Om vinteren løb vi på skøjter i Degnemosen.

Brønshøj Gamle Skole.

Så kom jeg i skole og gik de første klasser på den gamle Brønshøj Skole på Brønshøjvej. Jeg kan endnu huske den specielle lugt, der var på trappen. Øverst oppe lå skoletandlægeklinikken, Uh, hvor havde jeg ondt i maven, når jeg sad og ventede på, at det skulle blive min tur til at komme op i stolen. Skoledagen startede altid med en morgensang, det kunne jeg godt lide. Når vi sad i timen, skulle vi rejse os op og stå pænt stille, til der blev sagt, at vi måtte sætte os igen.

En dag blev jeg syg. Vi havde været nede i skolegården, da det ringede op til time. Jeg sad på toilettet og havde ondt i maven. Jeg ville helst ikke op i klasseværelset. Nå, men jeg fik taget mig sammen. Vi skulle have tegning. Jeg sad med hovedet nede på bordet og sagde, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle tegne, Jeg ville ikke fortælle, at jeg havde ondt i maven. Det endte med, at min storebror kom og bar mig hjem, for jeg havde fået blindtarmsbetændelse.

På hospitalet med blindtarmsbetændelse.

Det er underligt, men der er visse ting, man aldrig glemmer. Jeg kan tydeligt huske, da jeg skulle opereres. Sygeplejersken kom og ville give mig en indsprøjtning i låret, men det ville jeg ikke have. Så sagde hun, at der næste dag ville gå små legetøjssoldater, der hvor hun havde stukket mig. Men det passede ikke – det så jeg næste morgen. Da jeg ville kikke efter, var der selvfølgelig ikke noget. Bedøvelsen husker jeg, og hvad jeg drømte. Først snurrede det i mit hoved, og jeg så en masse ringe. Så hørte jeg musik og så en rundkreds af hoveder med nissehuer på. Jeg har nok ligget med åbne øjne, og uden at vide det, er det lægerne, jeg har set stå over mig. Jeg ved det ikke, men jeg husker det hele så tydeligt. Da jeg kom hjem og var blevet rask, var mine kammerater meget nysgerrige for at se mit ar. Det fik de lov til, men sådan noget fortalte jeg ikke mine forældre.

Min veninde Lene.

Senere kom jeg på Bellahøj Skole et par år, men jeg ville ikke gå der, så jeg kom over på den Nye Brønshøj Skole på Liselundvej. Jeg var meget glad for at gå på den nye Brønshøj Skole. En ting, jeg særlig kan huske, var en dag, vi gik op ad trappen efter frikvarter. Det var forbudt at tale sammen, når vi gik op til klasseværelset. Hvad skete der så? Jo, Lene nev mig bagi. Jeg sagde selvfølgelig ‘av’. Så blev jeg taget ud af rækken (vi skulle gå to og to i en pæn orden) og sendt ned til viceinspektøren. Jeg fik en sveder (det vil sige, at jeg skulle blive på skolen, efter de andre børn var gået hjem), men Lene skete der ikke noget med. Jeg glemmer det aldrig. Selv samme Lene skrev i min poesibog (en bog, hvori venner, veninder og bekendte skriver en hilsen eller et lille digt):

Tænk, engang om tyve år

så vi ej i skole går.

Vi da tænke vil tilbage

på de gode Bellahøjdage.

Jo tak, Lene, jeg har ikke glemt det. Det er omkring 50 år siden nu. De sidste år, jeg gik i skole, var på den store Brønshøj Skole. Der var jeg meget glad for at gå.

Min barndomsveninde, som jeg fortalte om i indledningen, boede i Tjørnevangen. Dengang anede jeg ikke, at jeg selv var født der. Vi legede sammen med dukker, som vi syede tøj til, og legede med nipsenåle. Med de andre børn i gaden spillede vi bold, legede skjul eller røvere og soldater. Vi legede også meget i Brønshøj parken. Jeg kan huske, at der gik en sti fra Tjørnevangen ned til parken. Ved indgangen til parken var der en smuk søjleallé, og søjlerne var omkranset af slyngroser. De blev senere fjernet, men jeg har et foto af dem. Det foto fandt jeg, da jeg skulle rydde min bror Børges hjem, da han døde i 1990.

Moster Ane på Amager.

Jeg holdt meget af Børge, men jeg har ikke boet meget sammen med ham derhjemme. Han kunne vist ikke rigtig indordne sig under de lidt strenge forhold i vores hjem, så han flyttede ud på Amager til vores moster Ane på Hveensvej. Jeg var somme tider på ferie hos hende. Hun var en ældre dame, det var faktisk vores mors moster, men vi kaldte hende moster Ane. Hun var så sød. Jeg husker hende tydeligt. Hun havde grønne klunkemøbler i den pæne stue, en høj kakkelovn, et klaver og en gyngestol, som jeg holdt af at sidde i og med en lille porcelænshund på skødet. Jeg kunne spille Prinsesse To-ben på klaveret. Der var mange nipsting. I spisestuen stod stolene omkring spisebordet. Der var en divan med en hylde ovenover på væggen og en puf med gamle ugeblade i. Ved vinduet stod et lille bord med skuffe i. Deri lå et Dominospil, som min yngste bror Ove og jeg legede med, når vi besøgte moster. Så fik vi te med wienerbrød til. Og tænk, vi måtte drikke te af underkoppen, hvis vi ville det. Det fik vi ikke lov til hjemme. Vores moster var gammeljomfru. Hun gik altid i lange højhalsede kjoler. Vi holdt meget af hende. Hun lavede dejlig mad. Jeg husker bedst bankekød med ‘priksovs’, det kaldte jeg det, for der var prikker i sovsen af den gode fløde, moster brugte. Ja, jeg har så mange gode minder fra dengang. Desværre blev jeg som regel altid køresyg, når vi skulle med sporvognen fra Amager til Brønshøj. Så måtte vi stå af og gå lidt på halvvejen. Måske havde jeg spist for meget af den gode mad hos moster.

(fortsættes) ..