Skolemælk er igen mulig !

Indtil begyndelsen af skoleåret 2023/24 var skolemælk en fast del af hverdagen for mange københavnske børn. Med Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2023 og den efterfølgende vedtagelse af Budget 2023 blev en besparelse vedrørende skolemælksordninger vedtaget.

Foto: Skolemælk.dk

Det var udelukkende en besparelse på skolernes forventede tidsforbrug relateret til håndtering af skolemælken. Alligevel er det af mange blevet forstået som et decideret forbud mod skolemælk i de københavnske folkeskoler.

På initiativ fra Venstre på Københavns Rådhus har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet, at forvaltningen gør skoleledelser og skolebestyrelser opmærksomme på, at de gerne må etablere en skolemælksordning, hvis de har et ønske om det og kan håndtere opgaven inden for skolens eget budget.

EF