Skrækstart for IF Stadion - den svageste i flere år !
Efter tre spillede kampe har vore lokale håndbolddrenge høstet en enkelt sejr og to nederlag. Det er den svageste turneringsstart i flere år. Kampen ude mod TIK Taastrup endte med et nederlag på 26-22, og det var vel nok et resultat man på forhånd havde frygtet, da TIK ser ud til at være et godt bud på en topplacering i denne sæson.
Det var jo så ultra tæt på, at man allerede sidste sæson kunne have snuppet oprykningen, men det forpurrede Stadion, så man kan vel kalde Taastrup mandskabets sejr for en lille hævn !
Vi håber at kunne bringe nærmere referat fra weekendens kamp senere.