Sommerens sidste fortællinger i Pilegården

Torsdag den 2. september kl. 20 bliver fortællinger sat sammen med iørefaldende musik i Kulturhuset Pilegården. Susan Ørum fortæller og synger med musikalsk opbakning fra Tom Lindby.

Sommerens sidste fortællinger er et sørgmuntert farvel til sommeren med plads til både det gode grin, nærvær og en lille tåre i øjenkrogen.

Forestillingens ledetråde er: Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Der vil være helt nyt materiale, en fortælling fra gamle dage, en blå blues for sommeren og naturligvis noget lånt. For nok er Susan Ørum en moderne fortæller, der udelukkende arbejder med eget materiale, men det er med en grundlæggende respekt for den mundtlige fortællings tradition og virkemidler. Der bliver heller ikke lagt skjul på inspirationskilder som navne som. Astrid Lindgren og H.C. Andersen.

Det bliver en aften med underholdning, alvor, latter og musik – og ikke mindst det nærvær og fællesskab. Billetter til 100 kr. fås på pilegaarden.kk.dk.