BB er nu under nedrykningsstregen - referat fra nederlaget til Odder

Det er altså lige ondt nok, at BB lørdag eftermiddag måtte forlade Odders hjemmebane med endnu et nederlag, når man tænker på, at sejrsmålet blev scoret i kampens døende sekunder. Jyderne vandt 1-0 og sendte dermed de sortgule under nedrykningsstregen i 2. division.

Det er en katastrofal situation for Brønshøj, der til næste år kan fejre 100 års fødselsdag. Som det er gået i forårets to første kampe, kan det meget vel risikeres at blive som Danmarksseriehold, og det er ganske enkelt ikke til at bære.

Lad det være sagt, at kampen i Odder lige så godt kunne være tippet over til BB’s fordel, men at heldet bare er totalt væk. Og Skærtorsdag spilles den tredje udekamp på stribe, når BB skal møde HIK, som har maksimumpoint efter forårets to første kampe. Den ser heller ikke godt ud. Først i den fjerde kamp mod VSK Århus lørdag den 2. april kan de sortgule endelige betræde Tingbjerg Ground for første gang i dette forår.

Læs Christian Haslunds referat fra kampen i Odder ! http://bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Odder-Broenshoej_24.-marts-2018-15-00-00/Odder-onde-i-overtiden