Brønshøj fik bank i det jyske - 0-3 mod Aarhus Fremad

Brønshøjs første besøg i det jyske i oprykningsspillet endte med et sikkert nederlag på 0-3 til et ganske stærkt spillende Aarhus Fremad mandskab.

Så har Aarhus Fremad lukket og slukket kampen med målet til 3-0

De første 20 minutter var det ganske jævnbyrdigt, men så fik hjemmeholdet lige fem gode minutter, og så stod det pludselig 2-0. Første mål scoret efter 23 minutter, og det andet bare fire minutter senere. Det blev også resultatet af 1. halvleg.

Efter pausen kæmpede BB-spillerne såmænd ihærdigt for at få scoret, men lyset blev slukket efter 70 minutter, da Fremad øgede til 3-0. Flere mål blev der ikke scoret i det opgør – og Riisvangens Stadion er fortsat ikke BB’s lykkebane.

Efter kampen hyggede en del af hjemmepublikum – godt tilfredse med tre vigtige point.

Vil man læse mere detaljeret om BB’s nederlag, så gå ind på hjemmesiden – http://www.bronshojboldklub.dk/