Brønshøj skal forsøge mod endnu en jysk modstander onsdag aften

                                             

De jyske hold står forståeligt nok ikke øverst på Brønshøjs ønskeliste over modstandere. Men i denne sæsons oprykningsspil bliver det altså til nogle stykker. Således også onsdag aften, når BB tager imod Brabrand på Tingbjerg Ground. En kamp som kun gælder æren, da ingen af de to mandskaber ellers kan bruge sejren til noget som helst. Gæsterne fra Brabrand var i Gentofte i weekenden, hvor de fik en sæk på 4-0 af HIK, så det kan jo være, tørsten efter at revanchere det nederlag vil gå ud over BB. På den anden side kan vi håbe, BB endelig vågner op til dåd og kæmper for i det mindste ikke at tabe endnu engang. Kampen spilles kl. 19.00.