Brønshøj skuffede i premieren mod Vanløse, som vandt 2-1

Det startede ellers så lovende. De 400 tilskuere som Coronakrisen tillader var lukket ind, vejret var fint og Brønshøj startede lokalopgøret mod Vanløse med lovende takter. Det blev også belønnet, da Aleksandar Lazarevic efter små 20 minutter bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Men kampen var faktisk meget jævnbyrdig, og umiddelbart før pausen lykkedes det for gæsterne at få udlignet til 1-1, hvilket var stillingen efter 1. halvleg.

Her scorer Vanløse sejrsmålet i 2. halvleg til 2-1

De sidste 45 minutter kørte stort set efter samme recept. Begge hold havde chancer, men forsvaret stod godt i begge ender. Nå ja måske lige indtil et kvarter før tid, da fik Vanløse scoret sejrsmålet til 2-1 på hovedstød. Samtidigt begyndte regnen bare at vælte ned, så afslutningen på lokalopgøret bød på en masse tilfældigheder – men desværre ingen mål, så BB tabte kampen 2-1.

 

Næste opgave hedder AB Tårnby på udebane næste lørdag kl. 14.00, men allerede på tirsdag aften spiller Brønshøj pokalkamp på Tingbjerg Ground mod Frem, som vildt skuffende kun fik 2-2 mod Aarhus Fremad, der scorede deres to mål i slutminutterne.