Brønshøj vandt første træningskamp 1-0 i Herfølge mod Chicago Bridges

Brønshøj fik en god start på den stribe af træningskampe som venter forude, da holdet i Herfølge besejrede Chicago Bridges med 1-0 efter 0-0 ved pausen. Kampen blev afviklet i et godt tempo, og især forsvaret så godt ud. Kevin Bechmann Timm scorede kampens eneste mål et lille kvarter før tid. Allerede på tirsdag skal de sortgule spille igen – denne gang i Roskilde, hvor de møder hjemmeholdet kl. 17.15.