DBU København har kåret Johnny Nielsen til Årets formand 2019

 

Og det kan vel næppe være mere fortjent. Husums energiske lokomotiv blev foretrukket blandt mange kompetente emner, da DBU København holdt repræsentantskabsmøde mandag aften. Her skulle man kåre Årets klub og Årets formand. Førstnævnte hæder gik til FB, mens den anden titel gik til Johnny Nielsen.

– Ja pludselig hører jeg, at der bliver sagt Johnny Nielsen, og med et blev jeg helt varm, pulsen steg derudaf og ja, der var sgu lige ved at falde nogle tårer, fortæller Årets formand til netavisen. – Jeg er meget beæret og stolt over at få sådan en stor pris – tusind til DBU København for prisen og en kæmpe tak til alle mine formands kollegaer for det fantastiske arbejde I laver.  Det kunne lige så godt ha været en af jer – så tusind tusind tak fra en kæmpe stolt formand. På billedet har Johnny Nielsen netop modtaget den flotte anerkendelse.

Fra netavisen skal lyde et KÆMPE TILLYKKE til hele Husums Johnny !!