Det kører slet ikke for Fix - tabte 4-1 i Jægersborg

Starten på den nye sæson har nærmest været en katastrofe for Fix. Efter fem kampe er det kun lykkedes at få et enkelt point, resten er tabt. Holdet indtager nu næstsidste pladsen med samme antal point som CSC på dumbopladsen. Lørdagskampen mod ikke uefne Jægersborg på udebane endte med et sikkert nederlag på 4-1i et opgør, hvor der aldrig var tvivl om udfaldet. Næste modstander er Bispebjerg i Gadelandet på fredag kl. 18.00. Man skal også notere sig, at de rødhvide fra Brønshøj Kirkevej kun har formået at score fire gange i de fem kampe, der er spillet. Men forhåbentlig lykkes det snart at vende bøtten.