Fix har lukket 13 mål ind i sæsonens tre første kampe

                                                   

Boldklubben Fix havde nok håbet på en lidt bedre start på sæsonen, end det har været tilfældet. I hvert fald har de tre første kampe kun givet et enkelt point, og de rødhvide har lukket hele 13 mål ind.

Det hele startede grimt i Fælledparken med et nederlag på 6-1 til Viktoria, og så blev det 4-4 på hjemmebane mod Frederiksholm/Sydhavnen. Fredag tabte Fix så ude mod Prespa med 3-1, og det giver den øjeblikkelige stilling, at holdet fra Brønshøj Kirkevej ligger tredje sidst i rækken.

Næste modstander ser bestemt heller ikke nem ud, det er Jægersborg, som er med i toppen sammen med Viktoria. Den spilles i Pilesvinget lørdag kl. 14.00..