Fix overvandt ikke chokstart og tabte 2-1 til Frederiksholm

Et mål efter bare tre minutter slog benene væk under Fix i sæsonens første kamp i Serie 1 på udebane mod Frederiksholm Sydhavnen. Hjemmeholdet kunne gå til pausen med den føring, og udbyggede den syv minutter ind i anden halvleg til 2-0. Bare tolv minutter før tid fik Fix reduceret, men mere blev det ikke til, og de rødhvide startede således den nye sæson med et nederlag på 2-1. Næste opgave er på torsdag aften kl. 18.45, hvor BK Vigerslev kommer på besøg i Gadelandet.