Fix tabte bundopgøret mod CBS Sport og er næstsidst

Med kun 13 point i årets turnering ligger Boldklubben Fix placeret på næstsidstepladsen i Serie 1, og det ser ikke for opmuntrende ud for de rødblusede fra Brønshøj Kirkevej. Kampen i dag mod CBS Sport var faktisk et rent bundopgør, og det sluttede desværre for Fix med et nederlag på 1-2. Før kampen lå Fix tilmed placeret over CBS, så det fortæller lidt om situationens alvor. Og det ser ikke meget bedre ud i næste uge, når Fix skal til Dragør, som på papiret stadig har en chance for oprykning, da to ja måske tilmed tre hold rykker op i Københavnsserien.

Kampen i Dragør spilles lørdag den 14. april kl. 13.00.