Flot indsats af Brønshøj gav uafgjort 2-2 i topkampen mod Slagelse

Tak for kampen siger spillerne til hinanden efter et værdigt topopgør

To gode hold gav hinanden en glimrende kamp på Slagelse Stadion søndag eftermiddag. Efter 90 minutters fight sluttede opgøret mellem hjemmeholdet og Brønshøj uafgjort 2-2 efter Slagelse føring på 2-1 ved pausen. Sjællænderne kom foran efter bare 5 minutter, men trods denne chokstart fik Kevin Bechmann Timm med et brag udlignet bare et par minutter senere til 1-1. Det sendte Slagelse lidt ned på jorden igen efter den fine start, men alligevel lykkedes det efter knapt en halv time at bringe sig foran endnu engang 2-1, hvilket blev resultatet efter første halvleg.

Som altid – uanset hvor i verden BB spiller – er de trofaste supportere på sidelinjen klar til at støtte

De sidste 45 minutter blev heller ikke kedelige og fuldt fortjent fik Mads Rønne udlignet for Brønshøj efter 57 minutter til 2-2, hvilket holdt kampen ud. Hjemmeholdet havde godt nok nogle meget nærgående forsøg til sidst, men Kasper Vilfort klarede godt for sig. For BB et udmærket resultat. Slagelse er altid en farlig modstander og blandt favoritterne til at ryge videre gennem rækken.

Læs Christian Haslunds mere udførlige referat her: – http://www.bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Slagelse-Broenshoej_07.-oktober-2018-15-00-00/Saesonens-foerste-pointdeling