Husum fik et flot comeback i Københavnsserien med 3-0 sejr

Selvfølgelig var der spænding før Husums comeback kamp i Københavnsserien lørdag eftermiddag. Ville man få en bedre start, end sidste gang, man lå der. Og lad os svare på den måde – armene er stadig oppe efter en fornem indsats af de blåhvide. Hovedstaden på Bornholm, Rønne, blev slået med hele 3-0 efter 1-0 ved pausen. Så de godt 200 tilskuere fik en dejlig oplevelse i Husumparken.

Husum bragte sig i spidsen cirka 5-6 minutter før pausen, da nykomlingen Mikkel Bo Eriksen scorede. Den stilling gik man til pausen med.

I de sidste 45 minutter kom der endnu et par mål til Husum. Efter 14 minutter øgede Mikkel Bisgaard til 2-0, og da der var spillet knapt 40 minutter scorede Mikkel Bo Eriksen sit andet mål i sin debutkamp til slutresultatet 3-0 til Husum.

Stillingen i Københavnsserien

1 Husum Bk. 1 1 0 0 3 0 3
2 KFUM 1 1 0 0 3 0 3
3 NB Bornholm 1 1 0 0 3 0 3
4 Bk. Skjold 1 1 0 0 2 0 3
5 PI Fodbold 1 1 0 0 2 1 3
6 Tårnby FF 1 1 0 0 2 1 3
7 FB 1 1 0 0 1 0 3
8 B 1903 2 1 0 0 1 1 2 0
9 HB 1 0 0 1 1 2 0
10 Hvidovre IF 2 1 0 0 1 0 1 0
11 KB 2 1 0 0 1 0 2 0
12 FK Prespa 1 0 0 1 0 3 0
13 Rønne f.B. ! 1 0 0 1 0 3 0
14 IF Føroyar 1 0 0 1 0 3 0

 

 

Næste opgave er allerede på tirsdag aften kl. 19.30 i Ryparken mod FK Prespa, og fredag aften går det løs igen, når Husum møder Tårnby i Husumparken kl. 18.30.

Et meget fornemt comeback – og et stort tillykke til Husum !!