Kæmpe maveplasker for Husum mod Kastrup !

Lørdagens kamp på Røllikevej mod bundholdet Kastrup blev en kæmpe maveplasker for Københavnsseriens ellers så sprudlende tophold Husum. Amagerkanerne vandt 1-0 og tilføjede dermed de blåhvide sæsonens første nederlag efter otte kampe. Unægtelig en ubehagelig overraskelse, men på den anden side viser det jo bare, at træerne ikke vokser ind i himlen. Og måske godt det lige kom nu – så alle kan være opmærksom på, at alt kan ske i fodbold. Vi er på netavisen ikke i tvivl om, at Husum rejser sig allerede i næste opgør, som er lørdag den 5. oktober kl. 13.00 i Husumparken mod FB.