Målrig træningskamp mellem Vanløse - Brønshøj

Det er altid noget specielt, når de to gamle ærkerivaler og naboer Brønshøj og Vanløses mødes. Selv når der kun er tale om en kamp uden anden betydning end god træning i benene.

I dag var det igen blevet tid til træningskamp, da Brønshøj havde taget turen ud til Vanløse Idrætspark for at møde Vanløse. Det blev en kamp med masser af mål, desværre flest til hjemmeholdet, der vandt 4-3. Andreas Lissau, Anton Holse og Mads Rønne scorede for hvepsene.

Brønshøj lagde godt ud med et højt pres, der stressede Vanløse-spillerne. Men hjemmeholdet fik styr på tingene, og i stedet for var det Brønshøj-spillerne, der blev sat under pres.

Nogle koncentrationssvigt på egen banehalvdel, gav hjemmeholdet en række muligheder, men enten var Vanløse-spillerne for uskarpe, eller også stod Vilfort i vejen.

Det var dog ikke kun 1. holdene der mødtes. Reserverne fulgte lige efter.

Læs Christian Haslunds referater fra kampene her .. http://bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Vanloese-Broenshoej_17.-februar-2018-11-15-00/Plads-til-forbedringer

http://bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Vanloese-Broenshoej-R-_17.-februar-2018-13-00-00/Doedboldene-gjorde-udslaget