Ny flot kamp af Husum - vandt tredje sejr i træk !

Det kører for de blåhvide. Holdets tredje kamp indenfor en uge blev spillet fredag aften i Fælledparken mod HB, og den gav Husum den tredje sejr i træk. Hjemmeholdet blev slået med 2-0 !

Husums stærke bomber Mikkel Bo Eriksen bragte holdet foran efter 26 minutter, og kampens andet og sidste mål blev sat ind af Mathias Frydensberg til 2-0. Dermed har Husum sikret sig 9 point i de første 3 kampe, og det lover særdeles godt for de næste kampe. Stillingen i Københavnsserien for øjeblikket er, at Husum fører foran FC Græsrødderne, der først spiller lørdag.

Næste opgave for Husum er fredag den 30. august kl. 18.30 mod Hvidovre. Tilsvarende kamp i foråret kostede de blåhvide oprykningen, da de to hold i Husumparken spillede 2-2. De to mistede point kunne Husum godt have brugt !!