Stadion snublede i Hvidovre torsdag aften

Det går desværre ikke som i sidste sæson, hvor IF Stadion havde en snorlige række af sejre i turneringens første halvdel. Torsdag aften satte Hvidovre en stopper for det med en 24-19 sejr i Dansborg Hallen. En skuffelse for vore lokale håndboldherrer. Samtidig vandt to af de skarpeste konkurrenter Køge Håndbold og Hillerød Håndbold2, så de nu fører med fire kampe og otte point mod Stadions bare fire, men dog med en kamp mindre i bagagen. Det bliver ikke lettere tirsdag aften den 24. oktober, når Stadion skal helt til Rødbyhavn Sportshal for at møde hjemmeholdet Team Sydhavsøerne2. En almindelig hverdagskamp, hvor man kan godt forestille sig de betingelser, der bliver budt på i betragtning af, at den spilles kl. 20.00. Sydhavsøerne er altid en svær modstander, især når de har mulighed for at sætte en del førsteholdsspillere i opstillingen. De ligger dog pt. placeret under Stadion.