Tæt på at Korsør/Slagelse håndbold blev blæst ud i Utterslev Mose

 

Husk pokalkampen på onsdag i ECV hallen mod Otterup fra 1. division

Al snak om oprykning er forstummet hos IF Stadion, men det har ikke lagt en dæmper på spillerne. Tværtimod ! Alle ønsker at slutte fint af, og det er så gået gevaldigt ud over modstanderne de seneste kampe. For eksempel var gæsterne fra Korsør/Slagelse Håndbold tæt på at blive blæst ud i Utterslev Mose, da de entrede ECV-hallen lørdag aften. Stadion vandt med knusende 35-19 efter 18-10 ved pausen. På et tidspunkt før afslutningen var stillingen 34-13, men så fik sjællænderne lov at pynte lidt på tingene.

Det har været lidt spændende, om Stadion spillerne har været i stand til at holde motivationen i de sidste kampe, men det ser ud til ikke at have været noget problem. Og så har man vel nok også ønsket at sætte sig optimalt op til onsdag aftens pokalkamp mod 1. divisionsholdet Otterup i ECV-hallen. Et opgør man bør gå over og se. Det vil give et glimrende billede af forskellen mellem toppen af anden division og midten af første. Der startes kl. 20.00 – og baren er åben, skal vi hilse og sige !!

Næste kamp i divisionsregi bliver søndag den 10. marts kl. 16.30 ude mod Furesø Håndbold. Den spilles i Værløsehallen.