Stadion havde FIF helt nede i sækken - men tabte så 31-30 i pokalen

Trods et svækket mandskab gjorde Stadion en fantastisk indsats i pokalkampen onsdag aften mod 1. divisionsholdet FIF i ECV-hallen. En superflot første halvleg endte med en føring til hjemmeholdet på 18-14, og det kunne såmænd have været blevet til mere. Frederiksberg mandskabet kom i stærk opstilling, men var tydeligt frustreret og forvirret over Stadions overbevisende indsats.

                                                                     

Det startede også godt efter pausen, men så fik Stadion en skidt periode på 10 minutter, og det var nok til at FIF kom igen. Der blev igen brændt en masse chancer, og så svækkedes dommerindsatsen også efter en ellers fin start. Det betød kendelser, der gik Stadion imod. Ikke mindst 30 sekunder før tid ved stillingen 30-30, og hvor man så småt belavede sig på forlænget spilletid. Her fik Stadion en mand udvist, og der blev ikke dømt noget, da en FIF spiller buldozede ind i en af hjemmeholdets spillere. FIF fik scoret til 31-30, og det blev kampens resultat.

Skuffende for Stadion – men kæmpe ros til hele holdet. Trods nederlaget må også denne kamp have bestyrket spillerne i, at de hører til højere oppe. På søndag gælder det Køge ude – allerede kl. 12.00.

netavisen 9. marts 22 kl. 23.55