Stadion tabte lokalbraget til Rødovre med 30-26 og mister terræn

Vi kan godt blive enige om, at starten på dette års turnering har været den svageste i flere år for vore lokale håndbolddrenge fra Stadion. Det går og og ned og kigger man på den øjeblikke stilling, så er der for alvor lagt afstand til de to førende klubber TIK Taastrup og Roskilde.

       

Opgøret fredag aften i Rødovre sluttede 30-26 til hjemmeholdet, og det betyder, at Stadion nu ligger placeret i midten af tabellen. Der kan muligvis rettes lidt op på det, når Nordsjælland Håndbold på næste lørdag den 16. december kl. 14.30 kommer på besøg i ECV-hallen.

Og så må vi lige beklage, at vi sidst kom til at skrive, at Stadion havde banket begge topholdene. Det var nu ikke helt rigtigt. Holdet har ikke mød TIK Taastrup endnu i denne omgang. Vores tanker gik til afslutningen på sidste sæson, hvor Stadion med en sejr ude forhindrede TIK i at rykke op.