Stadion vandt den svære udekamp mod Nordsjælland2 med 26-23
Det blev den ventede svære opgave fredag aften i Helsinge Hallen mod Nordsjælland2 for drengene fra IF Stadion, men Brønshøj mandskabet vandt en fortjent og sikker sejr på 26-23 efter 12-8 ved pausen. Hjemmeholdet havde ellers hele fem spillere med til kampen, som var i truppen i ligaopgøret mod Skjern. Det skal dog siges, at kun de tre kom på banen.
Men Stadion startede forrygende med en føring på 5-2, så kom en længere scoringspause, og hjemmeholdet fik udlignet til 7-7. Imidlertid trak Stadion igen fra til en halvlegsføring på 12-8.
Det blev tættere efter pausen, og bare 10 minutter før tid var stillingen blot 21-19, men heldigvis stod Stadion imod og kampen sluttede 26-23. En flot sejr som betyder, at Stadion fortsat hænger på i toppen.
På fredag er der igen topopgør, når førerholdet i 2. division HØJ2 kommer på besøg i ECV-hallen kl. 20.30. Men ligesom Stadion har gæsterne 6 point efter de første 4 kampe, Målscoren er bare en anelse bedre.