Stort hyggearrangement for hele familien på Vestvolden søndag

Der er lagt op til en ny tradition på Vestvolden. Her er lavet et kulturelt arrangement, der skal binde Tingbjerg og Husum sammen, og hvor naboer fra begge boligområder mødes om mad, gadeteater og fællesdans.

                     

 

Man kan glæde sig til en sjov og ud-over-det-sædvanlige oplevelse, når EnergiCenter Voldparken og den boligsociale helhedsplan FÆLLES OM Husum-Tingbjerg inviterer på hyggelig picnic med masser af underholdning.

Følg den røde snor gennem kvarteret – for enden venter madboder, naboer, dygtige performere, fællesdans, ansigtsmalere og trækponyer.
Man må gerne selv medbringe mad til picnictæppet eller købe lækre sager (35,-) i madboderne Café Mors Varme Hænder og Café Majroe og hjemmebagt kage af lokale bydelsmødre.

Søndagspicnic er finansieret af Tingbjerg-Husum Partnerskab (Tryghedspartnerskabet)

PROGRAM

Danseopvisning: Dans i Nordvest
Parakrobatik: Eva Maria Jatuun og Roman Chesnokov
Gadeteater, The Pigeon Chaser: Shiva Gringes
Akrobatik i et træ: Eva Maria Jatuun
Fællessang: Sofie, kor og pianist fra Husumvold kirke
Fællesdans: Bollywood dans med Kriti Prajapati
Klovneparade: The Commedia School

Man forventer at se mange på Vestvoldens legeplads ved Bystævneparken kl. 12.00-15.00.
(for enden af Bystævnet)

Det kræver ikke tilmelding – alle er velkomne.