Sundhedscafé om demens

Hvordan kan man forebygge demens, og hvordan giver man en hjælpende hånd? Kigger man forbi sundhedscaféen i Kulturhuset Pilegården onsdag den 30. marts kl. kl. 13-15 kan man blive klogere på demenssygdomme og demensvenlighed til et foredrag.

Demens er en sygdom, der ofte udvikler sig langsomt. Det betyder, at mange lever flere år i eget hjem med ønsket om at opretholde en hverdag med fritidsaktiviteter og indkøb.
Til foredraget kan man blive klogere på sygdommen og de udfordringer den fører med sig og hvordan en lille hjælp i hverdagen kan gøre en stor forskel for en demensramt. Samtidig får man viden om, hvad man selv kan gøre for at forebygge demens.

Der er kaffe og kage til deltagerne og som bevis for, at de ved noget om demensvenlighed efter foredraget, vil alle få udleveret Alzheimerforeningens demensvennål.

Sundhedscaféer i Pilegården

I 2022 vil der være sundhedscaféer ca. en gang om måneden arrangeret af Kulturhuset Pilegården med fokus på egenomsorg, sundhedsfremme og forebyggelse. Hver sundhedscafé er dedikeret et særligt emne indenfor sundhed og livsstil og kan byde på alt lige fra foredrag og workshops til ture og fysiske aktiviteter.

Alle er velkomne, når der er foredrag i sundhedscaféen. Ingen tilmelding – bare duk op. Der er kun tilmelding til sundhedscaféer med workshops, ture og fysiske aktiviteter på tlf. 27 15 68 61 / mail: soeder@kk.dk