Svækket Stadionhold tog til Maribo og kæmpede sig til sejr !

Det var med panderynker og en vis betænkelighed Stadion tog til Maribo søndag eftermiddag for at møde Team Sydhavsøerne 2. Man var tydeligvis svækket af afbud og måtte nøjes med at sende 11 mand afsted, her af to spillere, som normalt er at finde på 2. holdet.

      Næste kamp: IF Stadion – Køge Håndbold på lørdag

Men lad os allerede her slå fast, at Brønshøj mandskabet ydede en pragtpræstation og fik kæmpet en sejr hjem på 26-19 efter 16-13 ved pausen. Hjemmeholdet havde tilmed fået 2-3 spillere ned fra 1. holdet, og starten på kampen tegnede heller ikke lovende. Sydhavsøerne bragte sig foran 4-1, men da der var spillet omkring 20 minutter begyndte det at glide bedre for Stadion, så det stod 16-13 ved pausen.

2. halvleg startede heller ikke lovende, og stillingen skiftede hele tiden med et enkelt måls forspring skiftevis til begge hold. Men de sidste 10 minutter trak Stadion for alvor fra og afgjorde kampen med cifrene 26-19. En uhyre vigtig sejr, for nu kommer der tre gyserkampe, som meget gerne skal vindes, hvis Stadion skal hænge på i oprykningskampen.

Det starter allerede på lørdag kl. 14.30 i ECV-hallen, hvor Køge Håndbold kommer på besøg. Det vil være en god ide at kigge forbi og bakke Brønshøjs eget håndboldhold op.