Svær opgave venter for Stadion fredag aften, når topholdet TIK Taastrup kommer på besøg

                         

Fredag aften tager IF Stadion imod topholdet TIK, Taastrup, der inden sæsonstarten var udråbt til at være det hotteste bud på en oprykker til 1. division. Men lige nu er holdet i en position, hvor de skal håbe på pointtab til det øjeblikkelige førerhold Roskilde.
IF Stadion skal derfor ikke regne med at Taastrup forærer billige point(s) væk, da de de selvfølgelig skal jagte fuld bonus for at holde trit med Roskilde. I den omvendte kamp i oktober var Taastrup det stærkeste hold og vandt 26-20, men Stadion var med i store dele af kampen.
IF Stadion skal gerne skaffe lidt flere points for at undgå at komme i nedrykningsspillet. Alle hold slår alle, og det bliver mere og mere tæt her i slutningen af sæsonen.
Man kan håbe på, at holdet har fået selvtillid efter den stærke indsats mod TMS, Ringsteds ligahold i pokalturneringen. Kan man finde de samme takter frem i fredagens kamp, er der chancer for point.