Tænk engang at man skal opleve det
Uden nogen skal misforstå dette – fuld respekt til alle klubberne i Danmarksseriens pulje 1 – så er det godt nok en bizar fornemmelse at se BB’s kommende modstandere i næste sæson. Herstedøster, Solrød, Ishøj, Union, og Frederikssund for nu at nævne nogle af de nye. Allerød og Greve har BB været i række med før, og så skal de sortgule møde B. 1903 og Avarta som de to øvrige.
Når man tænker på de 76 år som divisionshold og Brønshøjs historiske fortid i Danmarksturneringen, så er dette unægtelig lidt af et antiklimaks. Men sådan er livet – vi skal igennem det, og så er det kun et mål forude – et comeback til divisionsfodbolden !
Men vi skal ikke undervurdere rækken. Det kan såmænd blive svært nok – og der er kun en enkelt oprykker !
Til gengæld kan vi glæde os over, at der næsten dagligt kommer positive meldinger fra BB med hensyn til spillere. Seneste skud på stammen er helt ny – Rasmus Suhr – som har spillet i Holbæk og Hillerød.
netavisen 1. juli 21 kl. 10.15