I næste måned har Føtex ligget i Husum i 30 år

Ja den der med at tiden flyver afsted er godt nok meget brugt, men når man tænker lidt tilbage, så er det utroligt nok i næste måned hele 30 år siden, Føtex kom til Husum, og så kan man godt være bekendt at bruge vendingen igen. 

Her holder Jens Kramer sin indvielsestale med Føtex daværende chef Niels Karstensen til venstre og foran en stor flok forventningsfulde kunder.

Lige fra første spadestik, blev forventningerne til at få en mastodont som Føtex til bydelen større og større. Dengang var vi ikke ligefrem forvænt med butikker af den kaliber. Men tingene gik sin gang. Der blev fjernet en del gamle bygninger, og snart stod den nye Føtex på Frederikssundsvej 284 klar til at blive indviet. 

Så en snoren klippet over – og Føtex Husum officielt indviet i den helt store stil

Det skete med brask og bram. Københavns daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen havde sagt ja til at klippe snoren over, og naturligvis blev det ikke så lidt af et tilløbsstykke. Føtex havde valgt en ung og frisk mand, Niels Karstensen, som den daglige chef – og man må sige at det nye varehus fik en fantastisk start i Husum.

Det summede af liv i det nye flotte varehus for enden af Husumvej – med adressen Frederikssundsvej 284

Det er altså 30 år siden i næste måned.. Man kan næppe påstå, at Føtex i dag har en nemmere tilværelse. Der er dukket flere stærke supermarkedskæder på, og konkurrencen er stor.

 

           

Som man ser. så røg blandt andet I.C. Hansens tømmerhandel. Billedet til venstre viser grunden efter at alt er blevet jævnet med jorden.