Velspillende trio med gæstemusikere gæster Pilegården

Velspillende trio med gæstemusikere fortolker navne som Neil Young, Bob Dylan og Van Morrison suppleret med egne sange. De kan opleves 16. november kl. 20-22.

Trioen er solidt forankret i Roots Rock og præsenterer nogle af de bedste sange fra genren – suppleret med egne sange. To velspillede akustiske og elektriske guitarer suppleres af en melodisk lesleyforstærket mundharpe, og sangen er krydret med trestemmige vokaler. Medlemmerne Jacob Holst Jensen, Ole Christensen og Søren Krøigaard har årtiers erfaring fra forskellige københavnske bands.

Trioen supporteres af bassist og trommeslager fra Late Night Bluesband Henrik Dahl og Rene Lund.

Bandet fremfører deres egne personlige fortolkninger af melodiøse rocknumre fra en bred vifte af kunstnere som Neil Young, Bob Dylan, Van Morrison, George Harrison, Blind Faith, Mark Knopfler, Ry Cooder, John Hiatt, James Taylor, Pink Floyd, Peter Thorup, C.V. Jørgensen og mange flere.

Du får en dejlig kulturoplevelse med sange fra den øverste hylde, der vækker minder om en svunden tid med musik, der i den grad stadig har sin berettigelse.

Arrangeret af musikforeningen Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.