Udbud af driften på Brønshøj Kirkegård

Københavns ældste kirkegård ligger omkring Københavns ældste bygning – Brønshøj Kirke fra omkring år 1180. Kirken er formentlig opført af biskop Absalon, og allerede i 1200-tallet etableres kirkegården, der i dag fylder næsten 3 hektar (30.000 kvadratmeter)

 

Sommerbillede fra Brønshøj Kirkegård med stendiget fra 1200-tallet. Foto: Brønshøj Kirke

 

Brønshøj Kirkegård har et stærkt præg af landsbykirkegård over sig, og tidligere havde hver af sognets landsbyer deres egne særlige områder på kirkegården.
Kirkegården er blevet udvidet flere gange i takt med befolkningstilvæksten, og har ikke det parkpræg som kendetegner andre kirkegårde i København.
På Brønshøj Kirkegård findes et af landets bedst bevarede stendiger, der stammer helt tilbage til kirkens og kirkegårdens grundlæggelse og rummer både sten og biologisk materiale tilbage fra middelalderen.

 

Større vægt på kvalitet og arbejdsmiljø
Københavns Kommune er ikke ejer af Brønshøj Kirkegård, men har ansvaret for driften af kirkegården. Driftsopgaver på Brønshøj Kirkegård har siden 2021 været udliciteret til privat aktør, og det politiske udvalg skal nu tage stilling til genudbud af driftsopgaver på Brønshøj Kirkegård, hvor driften siden 2021 har været udbudt til privat aktør. Denne kontrakt med den eksterne leverandør udløber 31. december 2026, og nye kontrakter udbydes for en periode på fire år. Det nuværende samarbejde med firmaet Idverde Danmark vurderes af forvaltningen at gå godt med levering af den rette kvalitet.

 

Beslutter politikerne ikke at sende opgaven i udbud, hjemtages opgaven og skal varetages af kommunen.
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet at justere på de indstillede tildelingskriterier fra 80 % vægtning af pris og 20 % vægtning af kvalitet, så tildelingskriterierne for udbuddet nu er 33% kvalitet, 33% arbejdsmiljø og 33% pris.
EF