Festlig og svedig danseevent i Pejsegaarden med overraskende besøg

Pejsegaarden dans fik besøg af en meget aktuel herre i lørdags – næsten direkte fra finalen i Vild med dans. Man havde inviteret til festlig og svedig danseevent med Michael Olesen og Ronnie Handskemager i spidsen.

           

De to dansende herrer sørgede for, at alle deltagerne fik sved på panden og store smil på læberne, mens de underviste i sjov motionsdans for alle. Noget som Pejsegaarden er kendt for at tilbyde mange timer om dagen alle ugens 7 dage, året rundt.

Michael og Ronnie satte fut i folks danseben, og det gør de også sammen i Spanien til sommer. De to arrangerer nemlig en spændende danseuge, hvor alle kan være med i Marbella i uge 27. En uge der byder på masser af dans og faktisk undervisning 3-4 timer hver dag, Det sker i mange forskellige former for dans, sjov motionsdans, pardans, zumba, Musical og Grand Prix event bare for at nævne nogle. Der vil også være yoga, og udover Michael og Ronnie vil man kunne få timer med den talentfulde og populære spanske underviser Yonatan.

– Vi havde en fest på dansegulvet i lørdags, og det er den fest vi holder en hel uge i Marbella til sommer., fortæller Ronnie Handskemager, indehaver af Pejsegaarden – Vi har gjort det før, og vi ved, det er en suveræn oplevelse for os og deltagerne, der alle hygger, danser, soler, sveder, slapper af og får et glas rose eller to. En del af deltagerne danser her på Pejsegaarden, men mange kommer også andre steder fra, eller fra lokalområdet, og alle er velkomne uanset om man går til dans hos os eller ej.

Hvis man er interesseret i mere info om de festlige drenges danseuge i Marbella, Spanien uge 27 kan man læse om den her: https://www.marbellafitnesscamp.dk/Dance-Week/