Genoplev den gamle sangskat på fredag i Pilegården

Fredag den 21. maj. kl. 20 genopfrisker en trio bestående af Sara Grabov, Eva Skipper og Martine Madsen kendte og elskede klassikere fra 30`erne til 60`erne i Pilegården.

Liva Weel, Otto Brandenburg, Grethe og Jørgen Ingemann, Gitte Hænning og mange andre store navne fra den danske sangskat bliver på behørig vis mindet, når Sara Grabow synger de skønne gamle sange flankeret af guitar, kontrabas og kor.

De tre musikere dykker ned i nogle danmarkshistoriens allerbedste kompositioner og spiller op med hjerteskærende, morsom og livlig musik. Trioen har spillet sammen i 6 år og udforsket klassikere på tværs af tid og sted fra danske ”Glemmer Du” og  ”Dansevise” til amerikanske ”Mister Sandman” i egen dansk oversættelse.

Pigerne har forfinet samspillet år for år med et særligt fokus på 3 stemmig samklang og smukke, nordiske arrangementer, som både puster nyt liv i og minder publikum om den ubestridte kvalitet af tidligere tiders populærmusik. Man kan se frem til et genhør med intelligente, kreative og uforudsigelige sange med noget på hjerte, fortolket med nærvær og nerve.

Billetter til 120 kr. fås på pilegaarden.kk.dk. Koncerten er siddende, og man skal vise coronapas/negativ COVID-19-test i døren. Koncerten er arrangeret af lokale JAZZiVÆRK.

netavisen 16. maj 21 kl. 9.30