Stadion rykker nærmere 1. division efter flot sejr på 28-27 over Give

De to første kampe i play-off spillet har Stadion præsteret at vinde, og nu ligger kun en enkelt modstander og spærrer vejen for det endelige og længe ventede comeback til 1. division. Kampen søndag aften i Give blev lidt af en gyser, hvor Stadion flere gange var bagud med 3-4 mål, men mod slutningen lykkedes det alligevel at bringe sig foran 28-27, hvilket blev kampens resultat. Fantastisk ! Opgøret blev spillet i en fyldt Give hal, og med en kæmpe opbakning til hjemmeholdet. Men vi kan tale om høj moral og en vaskeægte mandfolkeindsats fra Brønshøj mandskabet. De ville simpelthen vinde, og der er næppe tvivl om, at busturen hjem langtfra blev kedelig. Godt nok kom der et par skader, men der er en uges tid til at restituere sig, så lad os håbe Stadion kan stille med stærkeste mandskab, når den sidste hurdle skal ryddes af vejen. Det er Frederikshavn, som bestemt ikke er nogen nem modstander. Men så tæt på målet, må det her ikke glippe.

Lørdag den 5. maj spiller Stadion i ECV-hallen i Husum mod nordjyderne, og til det opgør bør hallen fyldes til sidste plads. Med det vores lokale spillere har præsteret indtil nu, fortjener de fuld opbakning. Vi kommer nærmere ind på det, når vi nærmer os.

Flot gået Stadion !!!!