Så er der igen stand-up i Brønshøj

Jyde-man er en temmelig populær herre på Youtube. Bag ham står komikeren Mark Le Fêvre, som man kan opleve sammen med Anders Fjelsted, når der er stand-up i Kulturhuset Pilegården mandag den 1. oktober. kl. 20.

 

Aftenens vært i Brønshøj Comedy Club er traditionen tro den komikeren Valdemar Pustelnik. Sammen med to udvalgte komikere fra sørger han får at publikum får sig en flyvende start på ugen med gode mandagsgrin.

Mark Le Fêvre

Den unge og fremadstormende komiker, Mark Le Fêvre underholder til daglig flere end 225.000 følgere på Facebook. Mange kender ham måske bedst som “Jyde-man” – en karakter der ofte stikker hovedet frem på hans populære Youtube-kanal, og som flere gange om ugen sikrer, at Mark får luftet sin undren over tingenes tilstand gennem sjove videoer. Mark Le Fêvre er aktuel med sit debut-one-man show i 2019, så måske publikum i Pilegården bliver de første til at opleve noget materiale herfra.

Anders Fjelsted

Anders Fjelsted er ham, alle kan lide. Han er charmerende, positiv og selvironisk. Måske også fordi han ligner en sød nevø eller en granvoksen konfirmand. Bag det drengede ansigt snurrer et kvikt hoved, der kan sætte både sarkasme og ironi på dagens overskrifter og input fra publikum.

Anders gjorde sig i 2011 positivt bemærket med sit forrygende sjove solo-show “Barnligt voksen” – om balancegangen mellem det indre barn, der bare vil ud, og rollen som den voksne mand han i kraft af sit liv som gift og familiefar trods alt er.

Billetter koster 95 kr. og 75 kr. for studerende i forsalg. Køber man først i døren er prisen 120 kr.

 

Arrangeret i samarbejde med comedyklubben.dk.