Stadion buldrer videre - ny storsejr denne gang i Hillerød 31-22

Der er krummer i det hold for tiden. En kanonkamp mod FIF som dog gav et knebent nederlag, så en massakre mod Amager, der blev sendt over Langebro med en sæk på 29-15, og her i weekenden fortsatte bombardementerne så i Hillerød, hvor Stadion slog hjemmeholdet med hele 31-22. Det giver en foreløbig tredjeplads bare et enkelt point efter Roskilde Håndbold. FIF kører jo bare videre med syvende sejr i træk, så det er som tidligere nævnt nok andenpladsen, Stadion skal gå efter.

Næste opgave er i ECV-hallen på søndag kl. 13.45, når Furesø Håndbold kommer på besøg. Med det flow vore lokale håndbolddrenge har i spillet lige for tiden, bør der komme mange for at heppe !