Københavns Borgerrepræsentation holder møde digitalt for første gang

Selvom Covid-19 har lukket store dele af Danmark ned, lever demokratiet videre i Københavns Kommune. I aften torsdag er der møde i Københavns Borgerrepræsentation, og for første gang foregår det virtuelt.

Sådan kommer mødesalen i Borgerrepræsentationen til at se ud i aften, når der for første gang er er on-linemøde

I Københavns Kommune arbejder de kritiske funktioner på fuldt blus, mens mange medarbejdere arbejder hjemmefra for at løse alle de opgaver, der fortsat skal varetages, også under Corona-krisen. Det gælder også de 55 borgerrepræsentanter. I aften afholdes Borgerrepræsentationens møde for første gang digitalt.

               Frank Jensen ser frem til første online møde

Samtidig med at Københavns Kommune arbejder på højtryk for blandt andet at passe ekstra godt på vores ældre, syge og udsatte borgere, skal vi også sikre, at de demokratiske beslutningsprocesser kan fortsætte på trods af de svære omstændigheder. Derfor ser jeg frem mig til, at vi i aften skal mødes til vores første online møde i Københavns Borgerrepræsentation, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Normalt samles Borgerrepræsentationens medlemmer i mødesalen på Københavns Rådhus, når politiske sager skal behandles, men i aften er mødesalen byttet ud med den digitale platform Microsoft Teams. Og københavnerne kan som altid følge med, når mødet live streames på kommunens hjemmeside fra klokken 17.30.

På mødet skal medlemmerne blandt andet drøfte forslag til lokalplan for Svanemølleholm på Østerbro. Find hele dagsordenen her.

Fakta om Borgerrepræsentationens møder

  • Møderne i Borgerrepræsentationen begynder kl. 17.30 og skal slutte senest kl. 23.00.
  • Møderne i Borgerrepræsentationen afholdes ca. hver tredje torsdag. Møderne er åbne for offentligheden, dog kan Borgerrepræsentationen behandle en sag for lukkede døre