Hjernedødt - er det morsomt ?

Man må spørge sig selv, hvad dette skal gøre godt for. Det er jo simpelt hærværk mod en husmur – uden respekt for at andre må betale for at få det fjernet. Og det er ikke billigt. Hvis disse hærværksmænd har en hjerne, hvilket vi dog tvivler på, de har – så kunne de jo have forsøgt at tænke sig om.

For nogen går det ud over, og hvor morsomt er det egentlig at svine en husmur til med ubegavede tegn og grimme hieroglyffer ? Vi ser den slags mange steder – også i 2700-området – og det lykkes tilsyneladende for gerningsmændene at slippe godt fra det.

Måske også fordi den slags laves på tidspunkter, hvor de ugenert kan lave deres ulovligheder. På netavisen får vi jævnligt klageråb over den slags hærværk, som vi bestemt mener bør straffes hårdt. I første omgang med at pågældende selv skal udbedre skaden, og dermed have en stor bøde.