Fix skuffede endnu engang og tabte hjemme 1-3 til Hellas

Det kører slet ikke for de rødhvide på Brønshøj Kirkevej. I efteråret er det blevet til den ene skuffelse efter den anden. Også lørdag eftermiddag, hvor Fix på egen bane blev besejret 3-1 af Hellas. Og det værste er næsten, at gæsternes sejr var både sikker og fortjent.

        

Det stod 2-0 ved pausen, og Hellas gjorde det også til 3-0 i anden halvleg, før Morten Lauritsen fik pyntet på resultatet. Kigger man på stillingen, så er Fix placeret som nr. 11 ud af 14 hold. Der er blot fire point ned til sidstepladsen. I 12 kampe har Fix kun scoret 13 mål og har reddet sig i alt 10 point ud af 36 mulige.

Næste lørdag sluttes efteråret af i Fælledparken, hvor Fix møder Viktoria kl. 14.00. Hjemmeholdet er med i toppen af rækken, så Fix får det svært.