Blues og rockklassikere på torsdag

 

Der er klassisk rock med afstikkere til blues og country på repertoiret, når BB Keepers gæster Music House Brønshøj.

Er man vild med navne som Rolling Stones, Bob Dylan og Kim Larsen, så er der god grund til at kigge forbi Kulturhuset Pilegården på torsdag den 16. marts kl. 20. Her går coverbandet BB Keepers på scenen i caféen  og spiller et miks af danske og udenlandske navne, der både gør sig indenfor rock, pop, blues og country.

De fleste numre hører hjemme i det bløde og melodiske hjørne, men der bliver også plads til at give los med mere rå numre og masser af guitar. Bandmedlemmerne er Jan Nielsen på sang og guitar, Jan Abrahamsen på bas, John Petersen på trommer og Ole Rasmussen på guitar.

Og navnet BB Keepers? Det er fordi det hyggelige hold musikere på scenen denne aften kan prale af mere end den fælles kærlighed til blues- og rockmusikken. De har også deres helt egne band-bier.