Danmission samler hæklenåle og stoppenåle

damis

I starten af 2016 rejser en ung sygeplejestuderende til Tanzania. Et af formålene med turen er at lære skolepigerne at stoppe-lappe deres fine og dyre skoleuniformer.

Til det mangler de både hæklenåle str. 2½ & 3, og stoppenåle. Det vil alle Danmissions genbrugsbutikker i Østdanmark gerne hjælpe med at samle sammen.

– Målet er at vi tilsammen skal samle 300 hæklenåle og stoppenåle inden nytår. Og ja der er gået lidt sport i hvilken butik der får samlet flest sammen, siger Helle Spangerup fra Danmission Genbrug i Husum. – Det er mange, derfor beder vi om hjælp.

Har man en hæklenål str. 2½ & 3, eller en stoppenål, som man vil give til det gode formål, så vil Danmission meget gerne modtage den/dem

Butikken på Husum Torv (Frederikssundsvej 324) er åben alle hverdage fra klokken 10.00  til 17.00. Uden for åbningstiden er man velkommen til at bruge brevsprækken i døren.